Kamalaya… og vejen tilbage til den du er!

Kamalaya-Leisure-Pool_2.jpg
 

Kamalaya ligger som strøet udover en klippefyldt skråning.
Små stier trækker tråde gennem et nærmest paradisisk landskab, hvor vandet vælter fra kilder, der strømmer ud i små åløb, kun afbrudt af sine fald mellem de små huse og tonstunge trædesten.
Gang efter gang bliver jeg mødt af nye små maleriske scenerier: et lille hjørne med gule blomster, blå.
Små hvilesteder på afsatser, urtete i lerkrus og varme bade på udsigts steder med et kig til havet.
Rødderne fra de store træer der har surret sig omkring klipperne og strækker deres lange arme helt ind i bunden af Arjan hulen, et helligt sted, hvor munke i århundrede har sat sig til rette på en afsats og talt til noget af alt det store, der til alle tider vil vokse i selv det mindste.
Nu ligger hele dette smukke landskab i hænderne på mennesker, der kærligt forvalter det stykke natur de, som noget ganske særligt, har fået ejendomsretten over.

 
 
 

Klipperne indgår naturligt i alt… de er ikke fjernet, men er integreret i stier, huse, broer og udsmykning. Træerne troner ligeledes op midt i det hele. Her er så frodig så frodigt og der er ingen kompromisser til at irritere det sarte øje.
Stedet har sin egen helt poetiske klang og dette er sikkert en af årsagerne til de mange mennesker, der kommer igen år efter år og blander sig med nye.

 
Kamalaya bliver den familie mange har mistet, savner eller blot søger hvile hos i en travl hverdag.
 

Her ved fællesbordet denne mandag, finder jeg den unge arving af et imperium, der står alene efter forældrenes død. En mor til 4 der slås med et tilbagevendende traume efter forældrenes misbrug og misrøgt: ”Jeg har alt… !” siger hun ”… men jeg føler intet!”.


Her er ingeniøren der overlevede et terrorangreb i sin barndom. Arrene ligger drysset over hans krop som mosaikker. De tegner et kort fra tinding til knæ. Bankmanden der pludselig opdagede at det han beskæftigede sig med, ikke gav mening. Den kvindelige journalist i 60’erne der har satset på en karriere som forfatter: Hun bukker sig over bordet i lav tale mod den tyske ulandsfrivillige, der har oplevet ting i Rwanda, hun ikke har ord til at beskrive… ”Jeg har ikke en eneste historie, der ende lykkeligt…”, hvisker hun. ”Kan man bruge alt det du ved, på anden måde… ?” spørger jeg forsigtigt.
Her er alt … alle kulturer, aldre og historier. Fra musearm og tennisalbuer til fortællinger, der kunne skrives om til romaner, man aldrig kan slippe.

Indimellem alle de mange behandlinger, gåture, yoga og meditationshold. Mellem svømmeturene i de forskellige pools eller havet. Astrologer, vise munke med speciale i angsthåndtering og stress, kloge koner og kinesiske læger … Mødes vi dér, i restauranten. Enkelte vælger at sidde alene, andre foretrækker ’the sharing table’, fællesbordet.  Engelsk er sproget og det bliver talt med diverse tænkelige betoninger.

På Kamalaya er der plads til alle og ingen forlader stedet uden at tage en del af den omsorg og kærlighed med som strømmer fra personale og behandlere.
Der ligger en forløsning og ulmer i luften. Man slipper… for alle slipper… lidt af det man bærer under sit hjerte. Det er uundgåligt. Man kan ikke holde på det længere… hænder bliver nusset, fødder masseret maven bearbejdet. Kroppen trykkes på og trækkes i. Man må overgive sig og med overgivelsen opstår den åbning i sjælen, der er så nødvendig, hvis man skal kunne trække vejret frit.

 

Fakta

Kamalaya ligger på en skråning på Koh Samui, Thailand. Ca. 1 times flyrejse fra Bangkok.

Stedet er skabt med den største respekt for naturen, landet og de principper grundlæggerne har lagt.
Her er mennesket i centrum, den spirituelle rejse og en dybere forening mellem krop og sjæl.

Bag Kamalaya står Karina og hendes mand John. Karina har en baggrund indenfor kinesisk medicin. John levede i en lang årrække som munk i det nordlige Indien ved Himalaya.

 
My hope, through Kamalaya, is to offer our guests the experience of peace, silence, inner stillness and the power to reconnect… and thereby enable them to rediscover the path to their own heart.
— John Stewart
 
Kamalaya-Leisure-Pool_1.jpg