Ny forskning viser at retreats har langvarig virkning på din sundhed

 Et retreat booster din sundhed

Et retreat booster din sundhed

Retreats og ferier booster sundheden i en måned efter man er vendt hjem. Og det ændrer aktiviteten i generne så de forbedrer immunforsvaret.

 

Undersøgelsen er den første til at påvise, at en ferie kan ændre genernes udtryk.

Mennesker som oplever, at de bliver nedtrykte, når de vender tilbage til arbejde efter ferie, burde lytte lidt til, hvad forskerne har fundet ud af.  De positive effekter efter en ferie, både fysisk såvel som psykisk, kan vare op til en måned efter, at man er vendt hjem fra ferie. Selvom tidligere studier har vist, at ferie har en positiv indvirkning på psyken, har nye undersøgelser vist, at det at tage på et Retreat faktisk kan ændre funktionen i vores gener.

Forskere fra Icahn School of Medicine, University of California og Harvard fandt ud af, at kun seks feriedage udløser genetiske ændringer, der dæmper stress, øger immunsystemet og sænker de proteiner som er forbundet med demens og depression. Nogle af de gavnlige virkninger var stadig tydelige efter en måned.

"Det er indlysende at man ved at tage på ferie reducerer biologiske processer relateret til stress, men det var stadig imponerende at se de store ændringer i generne, som viste sig ved at komme væk fra det travle liv til et afslappende miljø på så kort tid, ” sagde dr. Elissa epel, professor i psykiatri ved universitetet i California, San Francisco og hovedforfatteren af undersøgelsen. "Vores resultater peger på en betydelig " ferieeffekt " som gavner alle grupper og modvirker stress."

Forskerne fandt også ud af at ferier, der omfattede meditation, havde en ekstra fordel for sundheden.
Undersøgelsen involverede 94 raske kvinder i alderen 30 til 60 år, som blev rekrutteret til at tage på et meditations retreat i Californien i seks dage. Halvdelen blev bedt om at slappe af på ferien, mens de andre deltog i et program, der omfattede meditation, yoga og selvreflekterende øvelser. De håbede på at finde ud af den langsigtede virkning af "ferieeffekten" og "meditationseffekten" og se, om den ene ferieform var bedre end den anden.

Breathing.jpg

Forskerne indsamlede blodprøver fra alle deltagerne samt udførte velvære undersøgelser umiddelbart før og efter deltagernes ophold, en måned og ti måneder senere. Herefter sammenlignede de aktiviteten af 20.000 gener for at bestemme, om nogen ændrede sig under og efter retreatet. Resultaterne viste, at alle grupper havde betydelige ændringer i molekylære netværksmønstre efter en uge på feriestedet sammenlignet med deres pre-feriebiologi. De mest bemærkelsesværdige ændringer i genaktivitet var relateret til stress og imunfunktion.

De undersøgte også det selvopfattede velvære. Mens alle grupper viste psykologiske forbedringer op til en måned efter opholdet, havde dem som havde mediteret også færre symptomer på depression og mindre stress end de gæster, som ikke havde mediteret, da dette blev målt efter 10 måneder. Forskerne mener derfor, at meditation kan have vigtige fysiske forandringer på kroppen.

"Baseret på vores resultater er den fordel, vi oplever fra meditation, ikke kun psykologisk; der er en klar og kvantificerbar ændring i, hvordan vores kroppe fungerer" Sagde dr. Rudolph Tanzi, professor i neurologi ved Harvard University

Meditation er en af måderne at engagere sig i genoprettende aktiviteter, som kan aflaste vores immunsystem, lette den daglige stress af en krop, der hele tiden forsøger at beskytte sig selv. Forudsigelsen er, at dette vil føre til en sundere aldring

Forskerne håber, at gennemføre flere undersøgelser der viser om effekten kun forekommer når man er på ferie, eller om den samme effekt ligeledes vil findes ved at blive hjemme.

De psykologiske virkninger synes at være vedvarende. Det er ukendt, hvor meget af denne længerevarende fordel der kan skyldes fortsat praksis eller varige ændringer i, hvordan folk ser begivenheder i deres liv.


"Disse resultater skal efterprøves for at se om ændringerne pålideligt påberåbes under de samme omstændigheder i fremtidige undersøgelser og i forhold til en kontrolgruppe på hjemmebane", tilføjede Dr. Epel.

 
 

Kilde: Undersøgelsen blev offentliggjort i tidsskriftet Translational Psychiatry.
Skrevet af af Sarah Knapton, science editor
(Oversat fra engelsk til dansk af ZEN Luxury Travels)

 Power Retreat på Sri Lanka

Power Retreat på Sri Lanka