Ultimativ detox og de-stress i Thailand

 
 

7 dage uden pc. 7 dage uden Facebook, Instagram eller andre tidsoptagende medier, der fjerner nærvær fra både mig selv og til mine omgivelser. Mit ego-eventyr er ved at nå sin vejs ende for denne gang. Sikke en rejse.

Det har været ren selvforkælelse og ultimativ selvkærlighed.

Der er blevet fyldt godt ind på sundhedskontoen, den spirituelle konto og den mentale konto.

 

 

Det første der fyldte mig, var fuldkommen fri WiFi overalt og brug af mobiltelefoner var kun tilladt på værelserne. I starten tænkte jeg - hvorfor det? Men i dag forstår jeg hvor befriende det rent faktisk er, at være helt fri for den "støj". Vi mister fuldkommen nærværet med hinanden, omgivelserne og det levende liv når fokus meget af tiden er nedad mod skærmen. Lesson learned - oplevelsesorienteret læring virker bedst for mig!

Endnu engang er jeg blevet mindet om vigtigheden af stilhed. Stille med mig selv, naturen og universet. Heri er alle gaverne. Jeg er blevet forelsket i Qi Gong. Fuldkommen vildt at mærke den energistrøm der opstår. "Release" terapien var en game changer -livstransformerende for mig! 

 

 

Min meditationslærer har givet mig den dybeste indsigt i mig selv. Yoga, detox kokkekurserne, CMT, biopaterne - Wow jeg har lært meget. 

Beriget, fredsfyldt, opfyldt med energi, sundhed og kærlighed, rejser jeg nu tilbage til min elskede lille familie.

I min aftenbøn vil jeg bede om, at ALLE må få lov til at prøve at være med sig selv i 7 dage i livet. Møde indsigtsfulde og gavmilde mennesker, der øser ud af deres visdom og lære. Jeg føler mig heldig, forkælet, taknemmelig og inderligt glad. Jeg har lært mere de sidste 7 dage, end et år i skolen nogensinde kunne have lært mig. Maden, behandlerne, terapeuterne, healerne og mestrene. TAK til hver og en af jer. I var klar - og jeg var klar Gaver der vil følge mig resten af livet og med ydmyghed gives videre til de som krydser min vej og har lyst til at modtage. Jeg rejser her til igen næste år - vil du med? Så skriv en PB til mig.